I løbet af maj og juni måned var vi hyret i Greve til at rense et tag for alger i samarbejde med Dansk drone inspektion.
For første gang i Danmarks historie blev en drone brugt i bekæmpelsen af alger. Fra luften sprayede vi en særlig blanding af enzymer som effektivt fjerner alger fra tag. Metoden er ikke kun uhyre effektiv men har også langtidsvikrning. På den måde undgik vores kunde både udgiften og besværet med at have stilladser og lift i sin have og var yderst tilfreds med resultatet. Det er godt nok første gang en drone blev brugt til dette specifikke formål men det er bestemt ikke sidste gang det sker. Interessen er rigtig stor for denne innovative måde at få renset sit tag for alger.